Danmark 2020 - fra svineproducentens side af skrivebordet

Antallet af søer i Danmark er vokset støt de seneste 15 år. Danske smågriseproducenter er de seneste mange år blevet leverandører til en voksende mængde af opfedningsproducenter i EU.

Flere svineproducenter er tvunget til at se bort fra muligheden for at købe jord. Omkostningerne ved at købe i nærområdet er simpelthen for høje eller også ligger jorden for langt væk, hvilket i sidste ende også betyder at omkostningerne er for høje.

I løbet af årene har konkurrencen lokalt blandt husdyrholderne presset prisen op i et leje, som i mange tilfælde har gjort driften urentabel. Dette er sket sideløbende med at skiftende regeringer har gjort det svære at komme af med gyllen. Prisen på jord er ikke faldet som mange forventede, efter år kun med jordprisstigninger. Finanskrisen i 2008, som senere gik over i en recession, havde næsten kun forbigående indflydelse på smågriseproducenterne, som i de år oplevede en vedvarende høj notering, der desværre blev spist op af høje foderpriser.

Året 2006 var for landbruget som 2009 var for bankerne.

Alene af den grund at mange landbrug dengang som i dag er så store, at bankerne ikke kan se et brugbart alternativ i at lukke et landbrug. Situationen forblev derfor mere eller mindre status quo. Bankerne satte deres lid til, at eksportmarkedet over tid belønner de tilbageværende, som også profiterer af at svineproduktionen i Europa er under omstrukturering.

I Tyskland er flere smågriseproducenter stoppet, da det her er lettere at lukke gamle og ineffektive landbrug, fordi gældsætningen er radikalt langt fra den danske. I Polen er billedet det samme.

Udenlandske smågriseproducenter med danske avlsdyr har ikke samme produktivitet som danske. Dette skyldes primært, at Danmark som udgangspunkt har bedre staldsystemer, bedre managementløsninger og en dyrlægestand, som ikke kun har medicin i værktøjskassen.

Det er som en ond cirkel for udenlandske smågriseproducenter. Jo færre sohold jo mindre kompetence og viden er der tilgængelig og dermed et grundlag for en højtydende sobesætning. Derudover spiller den geografiske afstand også en væsentlig rolle i og med, at en kompetent dyrlæge skal bruge mange timer på at transportere sig gennem store lande som Tyskland og Polen.

Danske opformerings- og avlsbesætninger forsyner i stigende omfang verden med avlsdyr. Danmark har stadigvæk verdens bedste gris. Et forspring, som vil blive udbygget op til 2015. Herefter vil konkurrenterne kommer tættere på alene af den grund, at avlsfremskidtet ikke vil bevæge sig meget mere. De nye avlsmål kan ikke indfries så let som tidligere. Det er svært, men muligt, at komme over 35 grise pr. årsso. Soens fysik sætter grænsen ved at børen ikke bliver større og søerne kan ikke blive længere rent fysisk.

Danish Crown har, pga. den relativt lange tidshorisont med tilpasning af omkostningerne og fejlslagen afsætningsstrategi, måttet udvikle sig til at tilbyde mere kontraktproduktion, fordi flere svineproducenter ikke vil tage risikoen ved at indkøbe eller producerer til et salg 3 måneder senere. Dette skridt har været nødvendig at tage, fordi mængden af slagtesvin blev mindre og det var et nødvendigt skridt for at undgå at dansk slagtesvinsproduktion og dermed Danish Crown’s hjemmebase blev undermineret.

De tilbageværende slagtesvinsproducenter kunne ikke alene løfte den minimumsmængde af slagtesvin, som skulle til at drive tilbageværende slagterier rentabelt. Danish Crown slagter i dag flere slagtesvin i udlandet end i Danmark

Danish Crown udviklede sig til at forædle mere end 25 % af den samlede producerede slagtemængde. Dette sker primært ved at opkøbe forædlingsvirksomheder i primært Tyskland, England og Polen, steder hvortil logistikomkostningerne er til at overskue. I Danmark slagtes og opskæres svinene kun i det omfang, at kunden er villig til at betale ekstra for dansk oprindelse.

At Danish Crown i højere grad satser på at forædling er blevet en konsekvens af en ændret strategi, som i højere grad end tidligere, skulle øge indtjeningen pr. kilogram slagtesvin. Med andre ord skal indtjeningen øges ved at forarbejde/forædle kødet til et vakuumpakket produkt. Danish Crown har slanket sin organisation ved at se smallere på sin egen identitet. Mange opkøb af slagterier gennem 80erne og 90erne er blevet afviklet. Danish Crown satser på at udvikle egne brands og sælger conveniencefood til mange europæiske supermarkedskæder.

Flere store svineproducenter som laver smågrise og og selv feder dem sælger til dem, der kan give den bedste pris!